Studiejob: Medhjælper til udlejningen i Fog Trælast og Byggecenter i Lyngby.

Oprettet 24. juni 2022
Fast Job
Bemærk at denne jobannonce ikke er aktiv!
Stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference.

Er du fiks på fingrene- og sætter du en ære i at yde en god og professionel service? Så er du måske vores nye medhjælper i udlejningen.  I vores udlejningsafdeling har vi maskiner, der dækker alle behov, der kan opstå under et byggeri eller under have- og anlægsarbejder. Vi mangler akut en medarbejder og søger derfor en til tiltrædelse hurtigst muligt.

 

Dine opgaver vil være

  • Kundebetjening og rådgivning om brug af maskinerne
  • Almindelig vedligeholdelse og rengøring af maskinerne
  • Telefonbetjening og booking af udlejningsordrer i vores IT system

 

Du vil blive en del af et team, som betjener håndværkere, virksomheder og private kunder i en virksomhed hvor den daglige omgangstone er fri og uformel. Arbejdstiden er 35 til 40 timer om måneden – fordelt på et par hverdage samt hver anden weekend. Udlejningen er bemandet i tidsrummet imellem 6.00 - 17.30 på hverdage, 8.00 -14.00 om lørdagen og 10.00 -14.00 om søndagen

 

Om dig

Du er frisk på nye udfordringer. Du har – eller vil gerne lære det – teknisk snilde. Du har gode samarbejdsevner, du engagerer dig, og du har en positiv indstilling og et godt humør. Du skal kunne arbejde med IT på brugerniveau.

 

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, arbejdstøj og favorable personaleforhold såsom pensionsordning, sundhedsforsikring, firmasommerhus, personalekøbsordning, firmaarrangementer samt gode muligheder for videreudvikling og uddannelse.

Har du det der skal til? Og har du lyst til at blive en del af vores team?

Så send straks din ansøgning via linket i opslaget. Du er også velkommen til at ringe til Teamleder Nicolej Junker på tlf. 22 76 60 37 eller Afdelingschef Michael Henriksen på tlf. 40 42 88 53 for at høre mere om den ledige stilling.

Send din ansøgning så hurtigt som muligt. Samtaler vil blive afholdt løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Arbejdsadresse