Truckfører til Fog Trælast i Helsinge - eftermiddag

Oprettet 25. juni 2021
Fast Job
Bemærk at denne jobannonce ikke er aktiv!
Stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference.

Til tiltrædelse snarest muligt, søger vi en truckfører til en fuldtidsstilling i vores forretning i Helsinge.

Du bliver ansat i vores driftsafdeling, hvor dine primære arbejdsopgaver vil være pakning af varer, vareopfyldning, læsning af biler samt kundehjælp. Vores vareflow håndteres med håndterminal, og du skal derfor være komfortabel med at arbejde med IT.

Arbejdstiden vil være 37 timer ugentligt i tidsrummet 12.00-20.00 på hverdage.

Du skal være klar til en udfordrende hverdag med højt tempo. Som person skal du være frisk og engageret, og du skal ikke være bange for at tage fat. Du skal have B-kørekort og gaffeltruckcertifikat. Branchekendskab er ikke et krav – men vil være en fordel.

Vi er en virksomhed med et meget bredt og stærkt varesortiment, og vi lægger stor vægt på god service, høj faglighed og høj kvalitet. Vi tilbyder en dynamisk og udfordrende hverdag, hvor to dage ikke er ens, og hvor du arbejder sammen med en masse gode kollegaer. Løn i henhold til overenskomst, pensionsordning, firma sommerhus og en favorabel personalekøbsordning.

Lyder det som noget for dig? Så send venligst din ansøgning via linket i dette opslag. Send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler vil blive afholdt løbende. Vil du høre mere om den ledige stilling, er du velkommen til at ringe til Driftschef Nico Ryholt på telefon 25 66 04 45.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Arbejdsadresse