Fog Helsinge søger elever

Oprettet 2. juni 2022
Begrænset tid, Fast Job
Bemærk at denne jobannonce ikke er aktiv!
Stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference.

Kunne du tænke dig en afvekslende og lærerig elevtid fyldt med ansvar og gode karrieremuligheder?

I Fog vægter vi det højt, at vores elever får erfaring med mange forskellige opgavetyper inden for fagområdet. Du vil, uanset elevstilling, blive grundigt introduceret til forskellige områder i byggecenteret i Helsinge, så du kommer til at lære store dele af forretningen at kende.

Vi søger lige nu handels-, salgsassistent- og lager- og logistikelever.

Som elev i Fog får du hurtigt eget ansvarsområde. Du vil blive grundigt oplært, og du bliver ikke kastet ud i noget, før du føler dig klar til det – du er samtidig omgivet af gode, hjælpsomme kolleger, der står klar til at hjælpe dig, hvis du får brug for det. Du får også tilknyttet en mentor, der altid vil være behjælpelig.

Vi er en virksomhed, der går op i det sociale – særligt for vores elever gør vi meget ud af at arrangere forskellige uddannelsesmæssige og sociale aktiviteter for den samlede elev gruppe i Fog. Der arrangeres bl.a. årligt en elev-tur til udlandet.

Vi tager vores elevers karriere seriøst, og derfor satser vi også på vores elever. Det gør vi ved at uddanne dem så grundigt som muligt og samtidig sørge for, at de føler sig værdsat og som en ligeværdig del af arbejdspladsen. Mange af vores ansatte er tidligere elever – lige fra salgsassistenter over forretningsdirektører til vores adm. direktør. Der er således rigtig gode muligheder uanset, hvad dit ambitionsniveau er.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Masser af spændende udfordringer og ansvar lige fra starten
  • Mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for dit fagområde
  • Gode karrieremuligheder i hele Fog – vi tager din karriere seriøst
  • Backup fra dygtige kolleger og din mentor
  • Spændende og sjove aktiviteter for alle elever i Fog – herunder en årlig elev-tur til udlandet
  • Opstart 1. august eller efter aftale


Send din ansøgning i dag

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, og du kan se dig selv hos os her i Fog, så er du måske en af vores nye elever.
Send en kort ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv og dine planer for fremtiden. Du bedes også vedlægge en kort oversigt over din skolegang og eventuelle tidligere job.

Du sender din ansøgning via linket i dette opslag. Har du spørgsmål vedrørende elev-forløbet i Helsinge, er du velkommen til at ringe til Michael Lauridsen på telefon 45266248.

Arbejdsadresse